Vigtig information

Tidsbestilling (online)

Bestiller du tid online, skal du være opmærksom på, at du kun bestiller en enkelttid. Hvis dit besøg hos lægen omhandler mere end 2 punkter, eller f.eks. en snak, depression, børneundersøgelser el.lign. bedes du ringe og aftale en tid. Det skal bemærkes, at kun en del af de ledige tider er tilgængelig for online bestilling.

Når du reserverer tid online, er det en god ide at tjekke godkendelsen af tidsbestillingen. Det gøres inde i selve “selvbetjening” (log ind) systemet, og under din mailbox. Vi har erfaret, at det tager nogen tid, at få den bekræftende mail. Det kan give en vis usikkerhed om, hvorvidt man har fået den ønskede tid. Så derfor: tjek det altid i din mailbox. – der får du besked, om din tid er godkendt.

Afbud

Hvis du er forhindret i at komme til den aftalte tid, bedes du venligst ringe så hurtigt så muligt og aflyse tiden

Kørekortsattest

Attest til kørekort: HUSK  at medbringe et pasfoto og 300 kr i kontanter, eller via MobilePay.

Sygesikringsbevis

Når du skal til konsultation i lægehuset, skal du huske at medbringe sygesikringsbeviset. Det skal ved ankomst køres igennem vores kortlæser. Det er lægernes måde at se i deres system, at du er kommet.

Receptfornyelse

Hvordan undgår du ventetid i telefonkøen, hvis du blot skal have fornyet din recept? Du har her to muligheder:

Du kan logge dig ind på vores system via dit cpr-nummer og din adgangskode. Klikke på receptfornyelse under menuen og i ro og mag bestille din medicin på det tidspunkt af døgnet, som passer dig.

Indenfor 2 døgn kan du afhente medicinen på apoteket.

Når du ringer til os efter kl 09.00, kan du ved at taste 2 på telefonen, indtale på en båndoptager, hvilken medicin du mangler. Husk først at opgive dit navn, cpr-nr. og på hvilket apotek du ønsker at afhente medicinen.

Vi aflytter båndoptageren hver dag, men dog kan du først hente den ønskede medicin dagen efter på apoteket.

Ovenstående er blot et tilbud til dig – du må selvfølgelig også gerne ringe og tale med os som før “verden gik af lave”.

Det skal bemærkes, at du kun kan benytte dig af disse 2 metoder ved bestilling af almindelig fast medicin – IKKE til bestilling af sovemedicin, nervemedicin og stærk smertestillende medicin.

Indkaldelse til Sygehuset

Hvis du bliver henvist til sygehuset af lægen, vil din indkaldelse til undersøgelsen blive sendt til din E-boks. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at tjekke denne i ugerne efter.

Lægevagten

Ved brug for akut lægehjælp efter kl. 16.00 på alle hverdage, i weekenden og på helligdage henvises til Lægevagten på Aalborg Sygehus Syd telefon 70 15 03 00

Vagtlæge på hverdage mellem 14-16. Ved brug for akut lægehjælp på hverdage mellem kl. 14.00 og 16.00 – fredag dog mellem 13.00 og 16.00 –  kan du ringe på vores telefon 98171750 og du vil automatisk blive omstillet til den vagthavende læge i Nørresundby. Alle læger i Nørresundby indgår på hverdagseftermiddage i en fast tilrettelagt vagtplan. Den pågældende læge kan kontaktes, hvis du er i en akut situation, som ikke kan vente til næste dag, hvor vi er der igen kl. 8.

Vagtlæge og lægeordning under ferie og helligdage

Ved akut behov for lægehjælp, når klinikken holder lukket:

I dagstimerne mellem kl. 8-16  henvises til de øvrige læger i Nørresundby på 69132626

Fra kl. 16 på hverdage samt søn- og helligdage Henvises til lægevagten på tlf. 70 150 300.

På  linket her kan du selv undersøge, hvordan du bedst gør brug af lægevagten www.lægevagten.dk

Skadestuen

Kommer man til skade, skal man først ringe til egen læge eller Lægevagten. I telefonen finder lægen ud af, hvor borgeren skal behandles. Både egen læge og Lægevagten kan behandle mange mindre skader eller henvise dig til skadestuen, hvis der er behov for det. På den måde kan man undgå unødig ventetid og få den rigtige behandling på rette sted.

Lægepraksis tager imod henvendelser inden for normal åbningstid. Om aftenen og i weekenden er det i stedet Lægevagten, borgerne skal ringe til, hvis de kommer til skade.