Kroniske sygdomme

KOL og Astma

Ved lungesygdommene astma og KOL anbefaler vi en årlig kontrol med henblik på lungefunktionsundersøgelse, samtale om livsstil, tobaksforbrug, vægt, motion og medicingennemgang.

Har du astma og behov for inhalation af den korttidsvirkende bronkieudvidende medicin (blå inhalator) mere end 2 gange ugentligt, er du formentlig ikke velreguleret. Tal med lægen.

Oplysninger om KOL kan findes på dette link:  Patienthåndbogen – om KOL

 

Diabetes type 2

Har du fået diagnosticeret type 2 diabetes tilbyder vi dig følgende: Der foretages årligt en konsultation hos lægen med henblik på svar på blodprøver og urinprøve, blodtrykskontrol, hjertekardiogram, fodkontrol og medicingennemgang. Samtale om kost og motion vil altid være en del af konsultationen. Husk årligt kontrol ved øjenlæge med henblik på mulige forandringer på nethinden og ved behov en fodterapeut.

Hver 3. måned foretages kontrol ved sygeplejerske med henblik på blodtryk, blodprøver og livsstilssamtale.

Oplysning om type 2 diabetes kan findes på dette link:  Patienthåndbogen – om type 2 diabetes

 

Hypertension og hjertekarsygdom

Har du forhøjet blodtryk, åreforkalkning, hjertesvigt, tidligere blodprop i hjerne eller hjerte eller atrieflimren anbefaler vi årlig lægekontrol med blodprøver, blodtrykskontrol, hjertekardiogram, urinundersøgelse med henblik på nyrefunktion, medicingennemgang og samtale om kost og motion.

Her er mere information om forhøjet blodtryk: Patienthåndbogen – om forhøjet blodtryk

 

AK- behandling

Det vi skriver her, handler kun om behandling med præparaterne Marevan eller Marcoumar, således ikke om de nyere former for AK behandling.

Formålet med AK-behandling er at nedsætte blodets evne til at størkne for at forebygge blodpropper. Blodets evne til at størkne måles ud fra en blodprøve, der tages fra en finger, som viser blodets INR-værdi. INR-værdien skal ligge mellem 2 og 3. Ud fra den værdi der kommer ved blodprøven, bestemmes den fremtidige dosering, og hvornår næste kontrol foretages.

Der er mange faktorer, der kan påvirke forløbet af AK behandlingen. Det drejer sig dels om helbredsmæssige faktorer, kostens sammensætning og interaktion med lægemidler og naturmedicin. Har du spørgsmål om dette, så spørg sygeplejerskerne eller lægerne til råds.

Her er mere information om AK behandling: Patienthåndbogen – AK behandling

 

Vandladningsgener

Ved mistanke om blærebetændelse kan du aflevere en urinprøve, som vil blive undersøgt. Dette foregår ved, at personalet stix´er og mikroskoperer urinen, for at vurdere graden af bakterier. Herefter vurderes, om urinen skal dyrkes og resistensbestemmes (D+R). Dagen efter kan der ringes svar på D+R, og hvis der er blærebetændelse, laves der en recept på antibiotika.

Du kan vælge at tage en urinprøve med hjemmefra, eller lave den i klinikken. Det er vigtigt at det er en såkaldt midtstråleurin, det vil sige: tisser lidt i toilettet, derefter tisser i et bæger (rigeligt med et halvt bæger) for til slut tisse færdig i toilettet.

Her er mere information om blærebetændelse: Patienthåndbogen – Blærebetændelse

 

Urininkontinens er hyppigst blandt kvinder. Ca. 10 % af alle kvinder har regelmæssig inkontinens, og næsten 20 % af alle kvinder over 75 år oplever daglig inkontinens. Mindst halvdelen af alle kvinder oplever urininkontinens på et tidspunkt i deres liv.

Der skelnes mellem:

  1. Stressinkontinens, hvor lukkemusklen til urinblæren er svækket, og lukkemusklen ikke kan hindre, at urin løber ud, når trykket i maven øges, f.eks. ved hoste eller nys. Alder og fødsler er nogle af risikofaktorerne for, at denne type inkontinens opstår.
  2. Urge-inkontinens, hvor blæremusklen trækker sig sammen på et vilkårligt tidspunkt. Der opstår pludselig voldsom tissetrang, som ofte ikke kan undertrykkes. Blærens sammentrækninger sker uafhængigt af mængden af urin i blæren. urge-inkontinens kan f.eks. skyldes nerveskade, sklerose, infektion eller blærekræft.

Hos mænd ses også urininkontinens, men andre gener er hyppig vandladning, slap urinstråle og vandladning om natten. Hyppigst årsag er en godartet forstørret prostata.

Har du vandladningsgener, så lad os tage en snak om det. Vi vil tale om problematikken og introducere dig til nogle skemaer, du skal udfylde.

Mere information om urininkontinens: Patienthåndbogen – urininkontinens